Historien bag burmilla

England 1981. En ikke planlagt parring mellem en Chinchilla og en Burmeser resulterede i 4 dejlige hunkillinger, der var sølvfarvede som deres far og korthårede som deres mor. Venner af opdrætteren købte en af killingerne, "Gemma", der blev stammoderen til Burmilla kattene i England. For hurtigt at fâ en "race" frem, blev der i de første 4-5 år arbejdet med søskende- og fætter/kusine-parringer. en metode, der var blevet anbefalet af den kendte genetiker, Roy Robinson. Senere startede andre opdrættere nye, ubeslægtede linier.

Danmark 1984. Birgit Nehammer (Thamakan katteriet) importerede en han fra England, der vakte stor opsigt på de danske udstillinger. Senere kom 2 hunner og atter en han, alle fra forskellige linier. Desuden blev der foretaget flere parringer mellem danske Chinchillaer og Burmesere, således at der nu var avlsmateriale nok til at planlægge en officiel anerkendelse af Burmilla som en renavlet racekat. Det lykkedes i 1995 og alle Burmilla ejere var glade Der var nu kommet flere seriøse opdrættere til. De har udstillet så meget i udlandet, at Burmilla kattene er spredt i de fleste lande i Europa.

De udstillede katte er ofte udtaget til kåringen af "bedste korthårskat" og har tit vundet over de andre racer. i dag er der 4 Burmillaer med den højest mulige titel "Europa Champion" - et flot resultat kun få år efter anerkendelsen. Burmilla opdrætterne holder sammen og udveksler bade avlskatte og erfaringer med hinanden. Alle Burmilla kattene er registreret i et opdrætsprogram, så man kan sikre, at kattene ikke er for tæt beslægtede, inden man foretager en parring. Samtidig har flere i gruppen parret tilbage til Burmesere, for at få "nyt blod" ind i avlen.

Standard for Burmilla

Krop, ben og hale: En fast krop af middel størrelse og længde med lige ryg. Fast hals af middel længde. Slanke ben med bagbenene lidt længere eng forbenene. Medium til lang hale, lidt kræftigere ved roden og let tilspidset mod den afrundede halespids. Ovale poter.

Hoved og ører: Let rundet top med medium bredde mellem ørerne. Medium stump kile med god bredde foroven.Profilen har et svagt stop og en hage med god dybde. Linien fra næsespidsen til hagen skal være lodret. En bule på næsen er uønsket. Lige bid. ørerne er middel til store, brede ved basen med let afrundede spidser, placeret et godt stykke fra hinanden med en let hældning frem i profil. Set forfra skal ørernes ydre linie fortsætte hovedets kileform. Voksne hankatte udvikler bredere kinder.

Øjne: Store, lysende og udtryksfulde, omkranset med grundfarven, ansat med god bredde og let skråtstillede. Den øverste øjenlinie er let kurvet og danner en stump vinkel hen mod næsen mens den nederste danner en dyb kurve. Farven er alle nuancer i grønt. En klar grøn foretrækkes. Et gult skær accepteres hos killinger og katte under 2 år.

Pels: Kort og tæt med silkeagtig kvalitet. Glatliggende men med tilstrækkelig underpels til at blive løftet let. Ren silverhvid bundfarve med shading eller tipping i alle godkendte farver.

Shaded silver: Jævnt shaded på ryggen og ned over sider, flankcr og hale. En jævn shading er vigtigere end farven. Hage, bryst, mave, indersiden af benene og undersiden af halen er ren hvid. Kroppe er fri for tappymarkeringer, en undtagelse er dog for yngre katte. Svage tappymarkeringer i ansigtet er ønskclige. svage markeringer på benene og halen tolereres. Næsespejlet teglstensrødt, omkranset med grundfarven. Læber, træedepuder, såler og halespids i grundfarven.

Tipped silver: Som shaded silver, men virker meget lysere. Uden markeringer i ansigtet og farvede såler.

Temperament: Burmillaen's temperament er yderst blidt og venligt. De er meget harmoniske og hengivne overfor mennesker. De er gode "legekammerater" for børnene og elsker et godt skød og en arm seng at sove i. De kan lide at følge med i hvad der sker i huset, og har meget at fortælle når man kommer hjem. I det hele taget er Burmillaen et pragtfuldt medlem af familien.